Forsikringsselskaber må ikke være dommere i egne erstatningssager

Hvad forslaget handler om

I Danmark er det forsikringsselskaberne selv, der i praksis afgør, om en skadelidt kunde har ret til erstatning. Der er en klageinstans (Ankenævnet for Forsikring), men den finansieres delvist af branchen selv. Der er et tilsyn (Finanstilsynet), men det behandler i praksis ikke konkrete tvister. Og der er en retlig vej (de almindelige domstole), men den kræver ressourcer, som syge og sårbare borgere sjældent har.

Nanna Ern Strandbys borgerforslag FT-22879 kræver, at forsikringsselskabernes afgørelser om personskadeerstatning skal kunne efterprøves af en uafhængig instans med reel myndighed til at ændre selskabernes beslutninger.

Når et borgerforslag når 50.000 underskrifter inden deadline, skal det behandles af Folketinget som et officielt lovforslag. Nanna's forslag har brug for at nå dette tal inden 17. august 2026.

Hvorfor det rammer

1. 1 Bevisbyrden er vendt forkert. Når et forsikringsselskab afviser en erstatningsansøgning, bliver det kundens opgave at bevise at selskabets vurdering er forkert — med dokumenter, som selskabet selv er i besiddelse af.
2. 2 Tilsynet behandler ikke konkrete sager. Finanstilsynet har skriftligt bekræftet, at de "ikke behandler konkrete tvister". De prøver kun generelle procedurer — ikke om den enkelte kundes sag er behandlet korrekt.
3. 3 Domstolene når aldrig at vurdere autenticitet. Civile retssager afgøres ofte uden, at retten undersøger om de fremlagte dokumenter overhovedet er ægte. Hvis selskabet fremlægger et dokument, antages det at være autentisk, medmindre kunden kan bevise det modsatte.
4. 4 Resultatet er en cirkularitet. Retten henviser til tilsynet. Tilsynet henviser tilbage til retten. Og i midten står kunden, som får at vide at ingen instans kan prøve lovens overholdelse i den konkrete sag.

Et konkret eksempel

Skyggelandet er dokumentationen af én konkret sag mod PFA Pension. Den viser i praksis hvad der sker, når forsikringsselskabets afgørelser ikke efterprøves af nogen uafhængig instans.

Denne sag er ikke grundlaget for Nannas forslag — hendes forslag er stillet selvstændigt og handler om det generelle problem. Men sagen er et af de tydeligste eksempler på hvorfor forslaget er nødvendigt: når ingen instans kan prøve lovens overholdelse, bliver bekendtgørelsen en pluk-selv-lov for selskaberne.

Rettens egne ord

I dommen af 13. april 2026 skriver Retten i Aarhus eksplicit, at forsikringsselskabets mangel på dokumentation ikke kan føre til, at kunden får medhold:

Med andre ord: selskabet har nægtet at fremvise dokumentet, og retten vurderer alligevel at "mistankegrundlaget var dokumenteret". Det er præcis denne praksis Nannas borgerforslag vil ændre.

Sådan støtter du forslaget

Om Nanna Ern Strandby

Nanna Ern Strandby fra Høje-Taastrup er stilleren bag borgerforslag FT-22879. Hun har valgt at bruge borgerforslagsordningen — den direkte demokratiske kanal til Folketinget — til at rejse et problem, som har ramt mange danskere gennem årene uden nogensinde at blive taget op politisk på en konkret måde.

Denne side er ikke drevet af Nanna Ern Strandby. Den er en uafhængig støtteside, som Thomas Nordbo Andersen har oprettet for at hjælpe forslaget med at nå sine 50.000 underskrifter. For den officielle beskrivelse af forslaget, henvises til borgerforslag.dk.